 |
|  |
|
|
Partner i omfattende europæisk IT-netværk
DanskMedieDesign udvalgt som Nordic Partner for amerikanske Click2learn’s produkter, Aspen og ToolBook.Pressemeddelelse # 18.10.2002
DanskMedieDesign A/S i Århus, der er en del af GAD-koncernen og en af Skandinaviens førende virksomheder inden for design af medier og indhold til e-learning, har indgået aftale med den store amerikanske software-producent Click2learn (Nasdaq: CLKS) og er dermed blevet Nordic Partner og en del af det europæiske Aspen-netværk. DanskMedieDesign har således forhandlingen af Aspen- og ToolBook-produkterne i Norden.
Partnerskabet lanceres sammen med præsentationen af den nye version 2.0 af Aspen på FLUID-konferencen i København den 22. oktober 2002. På verdensplan er Aspen den førende produktivitetsfremmende virksomhedsløsning, der sikrer læring, samarbejde og teamwork samt styrker organisationens samlede effektivitet. DanskMedieDesign A/S sikrer integrering af systemet og tilbyder implementeringshjælp, brugersupport, konsulentstøtte samt udvikling af læringsindhold.
Vi ønsker at levere optimale løsninger inden for e-learning til vores kunder, og vi vurderer, at Aspen 2.0. er det absolut stærkeste værktøj på markedet med et omfattende udbud af professionel support fra det europæiske hovedkvarter i London, oplyser adm. direktør Tom Skovbon, DanskMedieDesign A/S. Både vi og en del af vores kunder anvender allerede andre af Click2learn's værktøjer, og som medlem af det europæiske Aspen Partner Netværk vil vi nu også kunne tilbyde en fuldt integreret end-to-end læringsplatform, der omfatter objektbaseret udvikling af kursus- og læringsindhold, styring, distribution og effektivitetsmåling. Aspen 2.0 er et 100% web-baseret og modulopbygget Learning Management koncept. Det er det eneste Learning Management System, der dækker hele spektret fra definition af indhold (forfattermodul) over administration af kompetenceprofiler, kvalifikationskrav, læringsressourcer, aktører og videre til afvikling og styring af asynkrone og synkrone læringsforløb.
Aspen giver muligheder for understøttelse og registrering af uformelle videns-dialoger og tilbyder logbogs-faciliteter, differentiere læringsforløb og peer-to-peer rådgivning. Aspen er dermed det første LMS, der seriøst understøtter den skandinaviske tradition inden for pædagogikken.
Aspen 2.0 er modulopbygget og består af: - et styrings- og distributionsværktøj til uddannelse og viden - et såkaldt Learning Management Server (LMS)
- et styringsværktøj til at opbygge og vedligeholde læringsindhold - et Learning Content Management Server (LCMS)
- et virtuelt klasseværelse, hvor elever og lærere kan mødes on-line et Virtual Classroom Server (VCS)
"Skandinavien er et komplekst flersproget område, der gør det helt essentielt at have en partner, der arbejder på de lokale sprog. Kombineret med DanskMedieDesign's omfattende erfaring med udvikling og design af alle former for læringsmedier for den nordiske forlagsindustri, gør det virksomheden til det ideelle valg af partner og leverandør af vores produktivitetsfremmende løsninger på det skandinaviske marked, kommenterer Vice President Europe Stephen Bennett, Click2learn. Som i arbejdet med de øvrige europæiske partnere er vores hovedfokus, at vores viden skal komplementere og videreudvikle DanskMedieDesign's eksisterende kompetencer.
DanskMedieDesign er i fuld gang med oversættelsen af Aspen 2.0 til de nordiske sprog. Den danske og svenske version vil være klar til markedet i løbet af kort tid, og snarest muligt herefter følger den norske og finske version.
DanskMedieDesign DanskMedieDesign leverer webløsninger, multimedieproduktioner, grafisk design og dtp til forlagsvirksomheder og andre, der arbejder med indholdstunge medier og e-learning. Med 20 års erfaring i design af medier af enhver art for bl.a. forlagsvirksomheder, er DanskMedieDesign yderst kompetent inden for alle områder af mediedesign og -udvikling, og virksomheden har en omfattende viden om uddannelses- og forlagsvirksomhed i Norden. For nærmere information, se www.DanskMedieDesign.dk.
Click2learn Click2learn (Nasdaq:CLKS) er udbyder af løsninger til større organisationer, der ønsker at opfange, udbygge, styre og distribuere virksomhedens viden i hele organisationen. Ved at anvende Aspen 2.0 kan virksomhederne udbyde interaktive og målrettede læringsinitiativer med det formål at nå de strategiske mål. Mange af verdens største og bedst kendte koncerner anvender allerede i dag Click2learn's teknologi og prisbelønnede værktøjer til at styrke medarbejderudvikling og uddannelse samt til support og uddannelse af kunder. Blandt Click2learn's kunder er Microsoft, Home Depot, Prudential, Symantec, Citigroup, Compaq, Credit Suisse, Ernst & Young og en lang række andre Fortune top 100 virksomheder. Click2learn, der har hovedsæde i Bellevue, Washington, har kontorer rundt om i USA samt i Asien og Europa. |
|
 |
| |
|
|