 |
|  |
Nyt datterselskabDanskMedieDesign A/S har samlet sine aktiviteter inden for digital publicering i et nyt datterselskab med navnet Publizon A/S. Publizon er sat i søen for at markere en stærk satsning på digital publicering, og selskabet forventer at investere betydelige beløb i udvikling af nye ydelser i de kommende år.
Publizon fortsætter alle aktiviteterne indenfor e-bøger, e-bogsportaler og book on demand, som blev påbegyndt i DanskMedieDesign. Med det nye Publizon sættes der yderligere turbo på at give forlagene helt nye forretningsmuligheder. "Vi ser i øjeblikket mange bevægelser i bogmarkedet som peger på at alle aktører fra kunder til udgivere og forfattere er ved at være klar til at gå ombord i såvel digitale bøger - e-bøger - som i digital distribution og salg af bøger." udtaler direktør Tonny Skovgård Jensen, "vores mission i Publizon er at hjælpe forlagene til at udnytte de nye muligheder".
Til at lede den videre udvikling af Publizon er Steffen Sørensen blevet ansat som business manager. Tonny Skovgård Jensen fortsætter som direktør for både DanskMedieDesign A/S og Publizon A/S.
Kontaktinformationer: Publizon A/S Skt. Pauls Gade 25 8000 Århus C. Tlf. (+45) 70 27 97 37 mail@publizon.dk www.publizon.dk
|
|
| |
|
|