Gå til DanskMedieDesigns forside
Om DanskMedieDesign Ydelser Referencer Kontakt Søg
Kompetencer
Nyhedsoversigt
Nyhedsbrev

E-learning udvikler søges - Århus

Ansøgningsfrist: Løbende evaluering af ansøgninger

Vi søger en ide- og initiativrig udvikler til alsidigt job inden for udvikling af både generelle og kundespecifikke e-learningløsninger.
Du vil komme til at arbejde med alle sider af e-learningudvikling lige fra analyse, rådgivning og sparring til udvikling og installation af de enkelte løsninger. Det er væsentligt at du er åben og opsøgende i forhold til ny teknologi, så du kan fungere som daglig sparringspartner i vores dygtige udviklerteam, ligesom det er vigtigt, at du er udadvendt og god til at kommunikere med både kunder og kollegaer.
 
Vi forventer at du har høje kvalifikationer inden for følgende: 

  • PHP
  • Flash og ActionScript 3
  • XML, HTML, CSS og JavaScript

 Det vil desuden være en fordel hvis du har erfaring med:

  • E-learningsystemer, og -værktøjer
  • Learning Management-systemer og SCORM-standarden
  • Online lyd- og videodistribution
  • ASP.NET

Som udvikler i DanskMedieDesign vil du indgå i mange projekter og med alsidige arbejdsopgaver. Du vil bla. komme til at:

  • Udvikle og implementere konkrete e-learningløsninger. F.eks. udvikling af spil og andre e-learningobjekter og konfiguration og udvikling til Learning Management Systemer.
  • Være med i den stadige videreudvikling af vores e-learningkoncepter.
  • Rådgive og supportere vores kunder specielt på det tekniske plan

Vi kan tilbyde et spændende og afvekslende job med gode muligheder for at du selv kan sætte dit præg på virksomheden.
 
Virksomheden:
DanskMedieDesign A/S er en dedikeret e-learning virksomhed med hovedkontor i Århus C, og kontor i København K. Sammen med datterselskabet Publizon A/S er vi 14 højtuddannede og engagerede medarbejdere. Vi vil udfordre branchens konventioner og revolutionere udvikling og eksekvering af vore kunders e-learningstrategi.
Miljøet er ungt og med et højt tempo, og vi prioriterer kvalitet i arbejde og leverancer. Vi har en uformel tone med højt til loftet, og vi værdsætter forskelligheden hos vore medarbejdere.

Kontakt
For mere info om stillingen kontakt Jakob Gravesen, 60 37 38 28, e-mail jgr@danskmediedesign.dk. Hertil sendes også ansøgning.
Ansøgningsfrist: Løbende evaluering af ansøgninger. Tiltrædelse snarest muligt.


footer