Skabelontankegangen er en stor succes
Vi bevæger os lige fra at lave færdig skræddersyet e-learning til at hjælpe organisationer med selv at opbygge kompetencer omkring e-learning og oplever stor efterspørgsel på vores løsninger. Rigtig mange organisationer har købt vore skabeloner som indeholder prædefinerede objekter og opgavetyper som er fleksible i forhold til indhold og design og kan genbruges i andre sammenhænge og på tværs af e-learning kurser. Dertil er det nemt og hurtigt for indholdseksperter selv at lægge indhold ind og dermed selv producere nye e-learning kurser. Det giver stor fleksibilitet og e-learning bliver bedre forankret i organisationen og skaber en større uafhængighed af en ekstern leverandør.
Der er mange parametre som har betydning for valg af udviklingsmodel. Vi analyserer organisationens egne kompetencer og ressourcer til rådighed og holder det op mod organisationens ambitioner med e-learning. På den baggrund beskriver vi hvilke ressourcer det vil kræve internt i organisationen, hvilke de i dag selv kan honorere, og hvilke de mangler. Vi understøtter organisationen med de kompetencer og ressourcer som bedst matcher deres behov. På den måde indgår vi i et fleksibelt samarbejde.